Update 04:
Bloggen er ikke glemt, den er bare lagt lidt på hylden. Kort sagt, så har jeg bare alt for lidt tid og man kunne ønske at der var 32 timer i et døgn.
Jeg har været gang i en masse forskellige ting. Dels er jeg nu i fuld gang med diverse eksamener og afleveringer. Praktikansøgninger til 5. semester har taget min tid. Så har jeg været på studietur til Berlin, hvis billeder jeg endnu ikke har fået sorteret og posted.
Så er jeg igang med projektet surrealphoto.dk som forventes online den 1. august. Så har jeg fået en ipad 3 som tager min tid, autodesk er kommet med deres 2013 pakke og adobe er kommet med deres cs6 pakke.
Desværre kan jeg ikke nå det hele, men så er det godt jeg efter en lille pause fra den 23. og et treugers projekt i faget bæredygtigt bygningsdesign har en god lang sommerferie, hvor jeg kan nå alle de ting.
Jeg vil indføre nogle ændringer på bloggen fremover. Dels vil jeg skrive mindre og kortere opsumeret filmanmeldelser, så vil jeg tilføje en foto tutorials side. Måske kommer der også en side med 3d, herunder 3ds max og Rhino Grasshopper samt v-ray.
Så vil jeg også prøve at få koblet min google+ stream på bloggen, hvor jeg også vil skrive mine updates. Men alt det må vente i første omgang.
Som altid med en update vil jeg dele nogle link. Det første er en TED forelæsning med Peter Diamandis om hvor en fantastisk tid vi faktisk lever i, om hvordan medierne giver os et forringet billede af verden:
I en tidligere update skrev jeg om youtube kanalen vsauce, her er en ligende kanal der på en sjov måde forklare om diverse naturvidenskabelige emner:
http://www.youtube.com/user/scishow?feature=g-all-a
Filmanmeldelse 11:
J. Edgar:
John Edgar Hoover (Leonardo DiCaprio) var den første chef for FBI og var det i alt i 48 år til sin dødsdag i 1972. Helt kort fortalt er det filmen en historisk film om J. Edgar, og måden hvor på han opbyggede FBI til det, det er i dag.
Filmen kommer ind på mange forskellige sider af FBI’s unge dage, J. Edgars store magt og i samme forbindelse forhold til de i alt seks præsidenter han har været under.
Filmen er flot filmet, flot udført og godt spillet. Specielt Leonardo DiCaprio spiller rollen som J. Edgar rigtig godt og overbevisende. På baggrund af historien forstår man ikke at der ikke er lavet en film før.
J. Edgar en flot, gennemført og meget fortællende film som varmt kan anbefales.
Bedømmelse: 








The Devil's Double:
Dette er filmen om Iraks tidligere diktator Saddam Husseins søn. Filmen er ny og anderledes og meget fortællende og lidt af en øjenåbner.
Saddam Hussins søn skal have en dobbeltgænger, og dobbeltgængeren som Hussins folk finder, vil ikke være dobbeltgænger.
Filmen er det gode mod det onde, dobbeltgængeren mod Hussins søn. Det et indblik i hvad en diktators søn kan finde på og gør. Hvordan han tager alt hvad der passer ham og slår dem ihjel som det nu passer ham bedst.
En lidt skræmmende men meget overbevisende øjenåbner, som er værd at se.
Bedømmelse: 








The Rum Diary:
Jeg så titlen og skuespillerne og tænkte fedt, en middel god film jeg ikke har set, men nej. The Rum Diary er en film meget løst baseret på en novelle af Hunter S. Thomson.
Uden at have læst novellen kan jeg, ud fra hvad jeg har læst på nettet, konkludere at denne film er et rigtig godt eksempel på, hvordan man får en god bog til at blive en dårlig film.
Filmen er kedelig og mangler alt hvad der gør en film som J. Edgar til en god film. Filmens handling er rodet og alt for lang.
The Rum Diary er en film det ikke kunne beslutte sig om det vil være en A eller B film og endte med at være noget rod der imellem, som i dette tilfælde er værre end B.
Bedømmelse: 








Filmanmeldelse 10:
The Road:
Det her er en meget specielt film, det er bestem ikke en film for mig. Men sidder man en søndag formiddag og skal se en film, og har set alt her på blogget der har fået otte stjerner, så se da den her.
I The Road har vores egen Viggo Morgensen hovedrollen som far. Filmen handler kort om en far og sin 12 årige søn der kæmper sig gennem et post-apokalyptisk USA og forsøger at overleve.
Filmen er utrolig flot udført og er virkelig troværdig. Gennem hele filmen føler man den trykkede stemning, faren der lure, fare for dræbt og spist af nogle af de få overlevende, selv dø af sult mm.
Det negative i filmen er at den har en ret ensartet og i længden monoton stemning, og har som sådan ingen anden handling end de skal overleve. Så en kombination af at være troværdig og kedelig uden handling så får den altså alligevel 7 ud af 10 stjerner, men bestemt ikke en film for mig.
Bedømmelse: 








Johnny English Reborn:
Fra det lidt mere triste hjørne til det lidt sjover. Johnny English Reborn er som den første Johnny English, en udemærket underholdningsfilm og det er så det. Tager man ikke filmen for seriøs er den okay.
Som alt med Rowan Atkinson er hele filmen dog på grænsen til at være for plat. Man skal altså være forberedt på den er gennemsyret med lettere engelsk humor og så bare nyde den.
Enten er man til Johnny English eller så er man ikke. Jeg syntes personlig det er okay, men i begrænsede mængder. Vil sige at det er mere underholdning end det er film, og det er nok det der beskriver filmen bedst.
Johnny English er tilbage igen i bedste hjerneløse stil i filmen og filmen selv. God til en dag hvor hjernen skal kobles fra.
Bedømmelse: 








Coach Carter:
Det her er en af de bedre film jeg har set I lang tid. Coach Carter (Samuel L. Jackson) er den nye basket coach på en skole i USA der er fyldt op med dårligt stillede unge. Første dag giver Carter en kontrakt til de unge med en række krav der skal opfyldes.
Coach Carter handler altså om kontroverserne og diskussionerne mellem Coach Carter og skolen, spillerne og deres forældre, og så handler den selvfølgelig om bakset, men det er mere en bi ting. Uden at kunne sige hvorfor minder den mig om Finding Forrester med Sean Connery.
Filmen er flot udført, gode skuespillere og bestemt en god handling. Et sandt eksempel på hvor lang man kan komme for så lidt, ikke en film med store action scener, effekter eller lignende, ren handling.
Bedømmelse: 








Ny Tablet – Wacom Intuos5
Så kom der en splinter ny tablet fra Wacom, Intuos5! Wacom tablets er bare rigtig lækre og Wacom laver bare generelt nogle rigtig gode og gennemførte produkter! Personlig har jeg arbejde med en Wacom Intuos4 Wireless i over et år, og jeg har ikke en gang fortrudt, jeg har købt den! (Stor fan a Wacom og deres produkter
)
Jeg siger altid det er det bedste stykke gadgets, jeg nogensinde har købt! Vil til enhver tid anbefale folk at købe en tablet, hvis de laver en eller anden form for grafisk arbejde, hvilken model kommer så an på folks økonomi og behov.
Intuos5 hvordan skiller den sig så ud fra Intuos4?
- Trykniveauet er det samme 2048 (man har ikke brug for mere)
- Multitouch! (bedste nyhed)
- Alle versioner har trådløs funktionalitet
- Den har intet display ud fra knapperne som intuos4 have (small havde ikke)
- Vægten er lidt mindre (ikke noget af betydning)
- Designet er bedre (ingen fedt fingre på det blanke)
- Næsten samme størrelse (større på en led men mindre på anden)
- Der er endnu ikke lavet en XL tablet (bliver nok heller ikke lavet)
- Prisen ca. den samme (Intuos4 falder så i pris nu)
Den største forskel er altså, designet, trådløs mulighed, multitouch og ingen skærm ud for knapperne. Det er en skam de fjerner displays ud for knapperne, det er ret nyttigt, hvis man har lavet en genvej i et program, man ikke bruger så ofte. Dog ser jeg kun de andre ting som positive.
Her er en reklamen som fortæller alt, rigtig god, se den:
Her er en lidt flyvs reklame, med stort R i reklame:
Der er ikke sket de store ændringer, faktisk ingen i præcision, og jeg har jo en tablet i forvejen. Skal jeg ha' en af de nye? Svaret er ja! Jeg har længe godt kunne tænke mig en Intuos4 small eller en Bamboo der kan ligge fast i skoletasken, så jeg kan have den anden fast ved den stationære. Så derfor tror jeg at jeg ender med at købe en Intuos5 small. Hvis jeg gør kommer en anmeldelse og en sammenligning.
Wacom Bamboo er også en fantastisk tablet og den kan det samme som intuos5, tegne. Jeg har set op til flere videoer på nettet, hvor folk med Bamboo tablets har tegnet noget man nemt kunne forveksle med fotos. Bamboo har bare 1024 i pressure levels hvor intuos tablets har 2048, desuden har intuos tablets flere genvejs knapper. MEN det er meget dyrere! Da jeg ved at jeg vil bruge den alle hverdage, er det ALLE pengene værd!
Du kan klikke ind på det HER link herunder og gratis se hvor en af de mange webinar der har været.
Laver du nogen form for billedehandling, så køb en! Du ikke kommer til at fortryde det! Se min gamle anmeldelse af Wacom Intuos 4 wireless på HER link.
“Hvordan spiller man wordfeud”:
I hele februar har jeg fået en hel masse views fordi jeg ligger nr. 3 på googles søgning på ”hvordan spiller man wordfeud”. Det gør jeg fordi jeg den 26. september 2011 (præcis 5 måneder siden i dag) skrev en post om det dengang nye spil Wordfeud.
For alle besøgende ikke skal gå helt forgæves har jeg nu besluttet skrive endnu en mindre post om spillet Wordfeud. Jeg besvarer først det helt simple spørgsmål og derefter og så giver jeg nogle tips og tricks til hvordan man vinder UDEN snyd.
Hvordan spiller man wordfeud?:
Wordfeud går kort sagt ud på at danne ord af brikker, der placeres i en lodret eller vandret linje på pladen. Hver brik har et tal i nederste højre hjørne, som siger hvor mange point hver brik giver, hvis den bliver brugt i et ord på pladen.
Spillet slutter når alle brikkerne i puljen er blevet brugt eller en af spillerne af meldt pas tre gange i træk, den med flest point vinder. Når du spillet Wordfeud har du 72 timer til at finde på et nyt ord, pas eller bytte nogle af dine bogstaver.
På pladen er der fem forskellige felter:
- Blank: Pointene for den brik, der placeres på feltet, tæller som der står på brikken.
- DL (double letter): Pointene for den brik, der placeres på feltet, fordobles.
- TL (triple letter): Pointene for den brik, der placeres på feltet, tredobles.
- DW (double word): Pointene for det ord, der er bygget over feltet, fordobles.
- TW (triple word): Pointene for det ord, der er bygget over feltet, tredobles.
Skulle du være yderligere i tvivl om noget så gå ind på www.feudmaster.dk eller www.feud.dk
Sådan vinder du i wordfeud (8 tricks):
- Bonusfelterne er det vigtigste, du skal sørge for at få alle bonusfelterne og på samme tid forhindre at din modstander får nogen.
- Endelser er der rigtig mange nemme point at tjene på, flertals endelser på navneord, ede på verber mm. Hold øje med endelserne på modstanderens ord og gem lidt på bogstaverne der er gode på endelser
- Forkortelser og ”specielle ord” er noget mange springer over fordi de ikke ved man kan, ord som FX, AB, GO, GU mm. Her kan du nemt komme af med brikker der er mange point værd, som x,. Find ord på to og tre bogstaver på www.feudmaster.dk og www.feud.dk
- 7 bogstaver brugt på en gang giver 40 point ekstra. Hvis du mangler et ”normalt bogstav” i et meget åbent spil, kan det til tider godt betale sig at sidde over, så modstanderen kan give dig bogstavet.
- Shuffle og prøv dig frem. Brug shuffle funktionen og prøv med alle typer ord der kan give mange point, eks. ordet psalter, (af lat. psalterium, gr. psalterion, af psallein spille, klimpre på strengeleg), salmedigtning, især Davids salmer.
- Tænk flere træk frem og læg fælder, brug lange ord der giver en masse luft eller små ord der smelter sammen med de andre alt afhængig af din modspiller og hvordan han/hun spiller. Giv din spiller et oplagt ord/endelse så du selv kan bruge den oplagte endelse.
- Pas, Pas, Pas har du flest point, når der er passet tre gange i træk af dig eller modstanderen vinder du. Er du foran med mange point, kan du passe tre gange og dermed vinde hurtigt!
- De blanke brikker er din bedste ven, gem dem til når du ellers kunne finde på og bytte eller se om der ikke er en mulighed for at bruge alle syv brikker og få de 40 ekstra point.
Snydeprogrammer er desværre meget populære i Danmark, faktisk så populære at de har ligget nr. 1 i mest downloade app. i apples app store. Folk der snyder, snyder ikke kun deres modstander, de snyder også sig selv!
Hvis du er sikker på en der snyder så skriv: ”Fordi du snyder er du diskvalificeret og jeg trykker resign.” Begynd nu ikke selv at snyde, du spiller for at have det sjovt. Hvis du syntes det er sjovt at se hvem der får de bedste brikker og spillet med de bedste snydeprogrammer, så skal du være velkommen.
Google+ er mere end genialt:
Google+ er et af de nyeste skud på stammen fra Google, nu har jeg brugt det et stykke tid og er fornylig blevet rigtig glad for det!
Jeg vil gerne med det samme slå det fast med syv tommers søm, Google+ skal IKKE erstatte Facebook og kommer ikke til det. Facebook har nu (25.02.12) 812.123.780 tilmeldte brugere, dem får man for det første ikke til at skifte og så er Google+ slet ikke tænkt som det samme, eller opbygget på samme måde.
Google+ er ikke bare en sladder side hvor man kan stalke sine kollegaer, venner, familie mm. Jeg siger ikke Facebook er det, men rigtig mange mennesker bruger desværre kun Facebook sådan.
Men hvad er det der gør Google+ så genialt, at det er mere end genialt? Svaret er cicles (cirkler) er det punkt hvor Google+ skiller sig mest ud fra Facebook og alle andre sociale tjenester. Det er netop af denne grund til jeg bruger Google+!
Circles er måden Google+ deler dine venner op på.. STOOOOP! Venner… Google+ er meget mere end bare venner og skal bruges til MEGET mere end det! Med Google+ kan du lave en circle til hver person/site/firma hvis det var det man vil, og det er præcis det man vil!
I skrivende stund har jeg 134 personer/sites/firmaer på Google+ fordelt på 11 cirkler. Kort sagt bruger jeg Google+ til at holde mig opdateret på eks. Nyheder, Fotografering, Arkitektur, Teknologi, Film mm. Jeg har altså en cirkel til hver interesse jeg har, og fortiden kommer der i snit en ny hver 14. dag.
Jeg bruger Facebook på samme måde som Google+ til at holde mig opdateret, meeeen det bliver bare så rodet og uoverskueligt, opdateringer fra venner kombineret med nyheder, arkitektur og Photoshop tips, det noget rod!
Circles er altså virkelig smart, nemt, overskueligt og genialt opbygget. Facebook har forsøgt at kommer lidt derhen af, men når ikke Google+ til sokkeholderne.
Den anden ting der gør Google+ er mere end genialt er måde man deler videoer og billeder på, og hvordan det vises og deles på. Google+ er bare så meget mere simpelt og lækkert opbygget, ikke bare på hjemmesiden, selv deres mobil app er opbygget på samme simple vis.
Der er ikke rigtig så meget andet og sige end at de her har klaret jobbet lidt bedre end Facebook. Dog skal det siges at Facebooks seneste update af visning af billeder (kommet for tre uger siden) giver Google+ god konkurrence.
De fire billeder herunder viser fint opbygningen af deres Stream (stedet hvor alle updates kommer):
En tredje ting der gør Google+ mere end genialt er dets integration med Googles søgeresultater og +1 knappen. Når jeg +1’er noget (samme som like knappen på Facebook) så ændre det søgeresultaterne på Google for dem der har mig i deres circles.
Mine søgeresultater bliver altså ændret ud fra hvad jeg, og dem jeg følger på Google+ har klikket +1 til. Jeg har flere gange hurtigere fundet de ting skulle bruge hurtigere, da en eller flere i mine circles har klikket på den lille +1 knap man snart kan finde på alle sider.
Herunder en lille video om hvordan dine søgeresultater ændres:
Den fjerde og sidste ting der gør Google+ mere end genialt, er den endnu stigende integration med alle Googles mange sider og ikke mindst Android. (Kan ikke uddybe, har ikke noget med android endnu)
Integrationen sker ikke bare på andre sider, men du har da OGSÅ muligheden for at få plug-in i dejlig åbne Google+. Eksempelvis har jeg et Facebook plug-in, så jeg kan se min Facebook fra Google+, det er smart!
Google er altså åben som altid og man har muligheden for at tilpasse den som man vil, man har muligheden for at dele med chefen på arbejdet, familie, kollegaer, venner eller en kombination, præcis som DU ønsker det!
Google har selvfølgelig også en mulighed for at videochatte med flere på en gang gennem browseren (hangouts ), spille med vennerne og mange andre ting, som kun gør Google+ endnu mere genialt!
Har du en Youtube account, en Gmail eller noget andet som Google har lavet, har du også Google+, prøv lige at giv det en chance og se lige den sidste video
Google+ bedømmelse: 








Update 03:
Tid, Tid og Tid.. Jeg kunne virkelig godt bruge mere tid. Jeg har lige været på skiferie i Canazei det tog min tid. Før det var jeg i gang med et treugers projekt i faget Byens rum, den store konstruktion.
Både treugers projektet og Skiferien gik rigtig godt og inden for den næste uges tid skal jeg have sorteret og redigeret over 1807 billeder og 187 videoer, hvilket også taget min tid. På samme tid er jeg begyndt på et nyt semester på DTU, og har en masse nye fag der også tager min tid, plus jeg har en masse andre fritids projekter i gang.
Kort, kort, kort sagt så har jeg en masse jeg gerne vil skrive om, en masse jeg har lovet at skrive om, men jeg har ikke rigtig tiden, så derfor denne tredje lille update.
Når jeg har fået mere tid, kommer der en masse nye blog indlæg.
Som altid to link, her tre youtube kanaler.
Break, en masse mere og mindre sjove videoer om folk der kvajer sig osv.:
http://www.youtube.com/user/break
All Time 10s er en af de bedre og mere gennemførte kanaler på youtube, herinde kan man se top 10 af næsten alt hvad hjertet kan begære, eksempelvis 10 most powerful drug cartels, 10 epic military last stand og 10 chuck norris 'FACTS'.
http://www.youtube.com/user/alltime10s
Her er så den ULTRA nørdede, mit nye betonkonstruktion kursus kanal hvor man kan gense sine forelæsninger
http://www.youtube.com/user/ConStruct2800Lyngby
Update 02:
Så er det blevet tid til endnu en update. Der er så sent som i går kommet en filmanmeldelse ud på bloggen og inden ugens slutning, måske allerede i morgen, vil der komme endnu en filmanmeldelse med tre nye film.
Jeg er for tiden i gang med nogle forskellige projekter. Jeg er bl.a. påbegyndt på mit surrealphoto.dk projekt og er nogle arbejdstimer inde i manipulerings processen af et billede, jeg tog på Scott Kelbys Worldwide Photowalk, fra hoften i en fart. Herundet et lille sneek preview zoomet meget ind.. (bemærk billede herunder slet ikke er færdigt!).
Jeg har også fået jailbreaket min Iphone 4 på ny igen med IOS5 og der vil inden de næste par uger også komme en eller flere posts om hvordan og hvorfor man skal jailbreake sin Iphone. Måske ender det med en lille iphone 4 temauge
Jeg har planer om at sammenligne alle de online musik steamservices jeg benytter mig af, men om det kommer på bloggen før eller efter vinterferien (uge 4) kan jeg ikke sige på nuværende tidspunkt.
Til jer der ikke læste den første ”update” så sluttes alle updates af med et eller flere brugbare eller bare sjove link:
Til bygningsdesignere, grafiskdesignere, der benytter sig af udklippede mennesker og træer på plancher eller renderinger, kan jeg anbefale Vyonyx.com. Siden har en stor sektion, hvor man gratis kan downloade mennesker og træer, som man også må bruge til kommerciel brug!: http://vyonyx.com/ (EDIT 06.05.12: Jeg er blevet gjort opmærksom på at man ikke kan komme frem til undersiden hvor man downloader de forskellige objekter, prøv at google cutout people free eller ligende)
Nu hvor jeg nævner at jeg vil skrive om musik streaming tjenester vil det jo være passende med et link, de fleste ikke kender, lavet af Google selv. Google er geniale og Youtube har siden 2001 været ejet af Google. Hvad folk ikke ved er at Youtube har nogle skjulte undersider (som alle andre af Googles tjenester). Skriv en sang, en kunstner eller lignede og du Youtube laver selv en play queue til dig: http://www.youtube.com/disco
Filmanmeldelse 09:
Mr. Popper's Penguins:
Vi kender vel alle alt for god Jim Carreys gale film som Ace Ventura, The Truman Show mm. Mr. Popper's Penguins er en sådan film, bare i en mere mild grad og så dårligere.
Med dårligere menes bare en helt almindelig film som faktisk er en børnefilm, eller en film man ser på en regnvejrs, når man ikke har andre film eller andet at lave.
Hele idéen med mr. Popper (Jim Carrey) arver nogle pingviner af sin afdøde far er da meget sjov, og pingvinerne er da også rigtig flot og overbevisende lavet. Filmen er da også find udført med pæn kameraføring, almindelige scener mm.
Mr. Poppers Penguins er en jævn almindelig film som man til børnefamilien eller til alle andre en kedelig regnvejrsdag.
Bedømmelse: 








Fiddler on the roof:
Det er sjældent der kommer en ældre film på bloggen, men nu er det tid til en jeg har set for nylig. Fiddler on the Roof er fra 1971 og er den blanding af en drama, familie og musical i genren.
Filmen handler kort om en jødisk bonde der slås med at gifte sine tre døtre væk, mens interne og eksterne følelser truer hans hjem.
Nu vil mange sikkert sige at det er en dårlig film, bare fordi den er gammel, og ja den er lang og ja den kørte mens jeg havde gang i et Photoshop projekt (se næste update) på den anden skærm.
Filmen har den samme kvalitet som den altid har været, den har den samme historie, men den lever dog ikke op til nutidens tempo og smarte effekter, men det gør den stadig ikke dårligere, måske kun bedre.
Personlig syntes jeg det var en fremragende og meget fortællende film og have kørende i baggrunden, men at sidde kun at se den i den fulde længde af tre timer kunne jer ikke, der er den for langtrukken. Den er kort sagt ikke lige min genre, men en film enhver sand filmelsker bør se før eller siden.
Fiddler on The Roof er en gammel film, der passer til den historisk intresserede eller personen der er vild med musicals eller ældre film.
Bedømmelse: 








Ronin:
Ronin er en film fra 1998 med Robert De Niro og Jean Reno i hoved rollerne. Ronin er en standard slut 90’er actionfilm.
Filmen er en okay film som man sagtens kan se, men er da heller ikke mere end det. Filmen har nogle fine action sener, en okay handling som dog er lidt spinkelt fremført.
Ronin er en film som måske i sin tid kom i biografen hvor man efterfølgende stod med en det var da en okay film følelse. (Vi kender den vel alle)
Se Ronin hvis du lige har lyst til en action, dramafilm eller hvis du en bare mangler en film her og nu.
Bedømmelse: 








Filmanmeldelse 08:
Captain America:
Captain America er en af de flotteste film fra 2011, den har enorm mange gennemførte scener og en stor del af historien bygger på rigtige myter fra Anden Verdenskrig, hvilket kun gør filmen bedre.
Captain America er oprindelig en Mavel tegneserie og filmen forstå virkelig at få Mavels stilen med ind i filmen på en overbevisende måde.
Hvis man skulle være kritisk overfor noget så skulle det være for hvor realistisk den er, men der skal man huske på hvad man går ind vælger at se. Hvor realistisk kan en Captain America virkelig være. Når man tager det i betragtning så syntes jeg at filmen er god og overbevisende og værd at se.
En action spækket film med en forfriskende anderledes handling.
Bedømmelse: 








Finding Forrester:
Nogle gange bliver jeg træt af moderne film som udelukkende handler om hvem og hvor den største eksplosion er, og hvor action og dumsmarte bemærkninger overskygger filmens handling. Derfor genså jeg Finding Forrester.
Min til dags dato (01.01.2012) er min ynglings film The Shawshank Redemption (1994) som er en film der 100 % bygger på den gode historie skrevet af Stephen King. En film der har samme kvalitet med historie er Finding Forrester.
Finding Forrester er fra 2000 og har Sean Connery og Rob Brown som hovedrollerne. Filmen handler meget kort om det at skrive en bog og om et spirende venskab mellem den Afroamerikanske teenager med et naturtalent for skrivekunsten, som finder en mentor i en verdenskendt forfatter.
Filmen er alvorlig og har også sjove elementer. Filmen kan for sande filmelskere være langtrukken, men elsker du film med en god historie omkring kontraster der mødes så er Finding Forrester noget for dig. Filmen når selvfølgelig ikke The Shawshank Redemption til sokkeholderne, men alligevel er det en film der er, skal have 10ud af 10 stjerner.
En overset juvel i filmverden
Bedømmelse: 








In Time:
In Time er en rigtig fin film med et rigtig fint plot. Filmen tager en ny idé op omkring fremtiden på samme måde som filmene The Matrix, Equilibrium, Inception mm. In time er dog desværre ikke så gennemført som de før nævnte film, hvilket trækker lidt ned.
In Time handler om at der i fremtiden ikke er noget der hedder penge, den nye form for valuta er tid. Alle mennesker er lavet genetisk til at blive 25 år og er det resten af livet, hvis de har tid nok.
Alle mennesker er udstyret med et lysende digitalt ur på armen, hvor der står hvor lang tid de har tilbage at leve i. Løn gives i tid og der betales med tid. Filmen handler om revolution mellem den kontrollerende overklassen i en ”tidszone” og underklassen der dør som fluer i en anden ”tidszone”.
Filmen har et nyt forfriskende plot som trækker kraftigt op, mens filmens bearbejdning er lidt tam og trækker ned. Filmen mangler lige de sidste millioner i budgettet for at blive en topfilm, som vil blive husket som eks. Inception. Kan dog varmt anbefale folk at se filmen, da den sættern nogle tanker i gang.
En film med et godt plot, men er desværre ikke helt gennemført.
Bedømmelse: 


















